Beskrivelse
FUTURECEM er et af de nyeste produkter i Aalborg Portlands portefølje, og er baseret på omfattende forskning. Denne teknologi sikrer et reduceret CO2-aftryk på op mod 30 % i forhold til normalt anvendte cementtyper på det danske marked uden at gå på kompromis med 28 døgns styrken.
FUTURECEM er af cementtypen CEM II/B-M (Q-LL) og godkendt iht. den danske betonstandard DS/EN 206 DK NA til at kunne anvendes i alle miljøpåvirkninger og de fleste eksponeringsklasser. FUTURECEM er derfor et mere bæredygtigt alternativ til andre traditionelle cementer og kan samtidigt anvendes til de fleste betonkonstruktioner.